Er vores egen eksistens ikke nok?
Af Asal
Flygter vi fra vores egen eksistens, ved at søge ind i computerspil?

Mangler den menneskelige oplevelse en slags følelse af fuldkommen kontrol over vores eksistens, som gør at vi søger til computerspil, for at kunne lege med ideen om at kunne opleve fuld kontrol og magt. Både over os selv, men også over vores omgivelser. Altså, lider vi mennesker som følelsesprægede, emotionelle men samtidig til tider instinktive jægere, af vores stræben efter at blive guden i vores egen eksistens?

Samfundets indflydelse
Vi lever i dag i et samfund, hvor vi skal følge så mange normer og regler, at vi ikke har fuldkommen kontrol over vores eget liv eller skæbne. Vi skal tage stilling til jobs, skole, grundlov, en vaskemaskine der ikke virker, et kæresteforhold som er på vej til at blive intet mindre end minder, indkomst, overlevelse, sjælsøgen, fremtid, aspirationer og drømme som vi ved aldrig går i opfyldelse fordi at “det er simpelthen for meget arbejde”. 

Vi lever i et samfund hvori overlevelse og profit er prioriteret over glæde og følelse af fuldkommenhed. Samfundet er indrettet således, at vi som mennesker i en demokratisk velfærdsstat, hvor vi skal indrette os ud fra hvordan samfundet er. Ikke at samfundet skal indrettes, baseret på hvordan vi som mennesker er. Se for eksempel på jobmarkedet,  hvor vi som mennesker skal sælge os selv gennem overfladiske adjektiver som omstillingsparat, mødestærk, robust og glad. I skolesystemet, hvori reel kreativitet ikke nødvendigvis belønnes, og det at skrive en SRP opgave der ikke er Donald Trump relateret, er litterært, kunstnerisk og kreativt selvmord. Dette kunne for mange marginalisere den menneskelige oplevelse, og reducere vores skæbne til intet mindre end blot, endnu en skuffende eksistens. Derfor vælger mange at søge ind i computerspil, for at føle fuld kontrol, og for at kunne kompensere for sine magtkomplekser.

Spileksempler
Spil som for eksempel GTA, fungerer nærmest som en parallel verden, hvor man har frihed til at gøre, hvad der passer en. Man kan udleve sin egen lille Tony Montana fantasi, og blive stor inden for mafiaverdenen. Man har mulighederne for at at køre stærkt, sælge stoffer, leje en prostitueret, dræbe og blive en del af en mafia lige hvornår det passer en. Ikke nok med det, derudover kan man nemt sige “det er bare et spil”, og igen vende tilbage tilbage til den “kedelige” virkelige verden. Derfor vælger mange af os, at søge ind i computerspil, for at nemt kunne kontrollere sine handlinger og skæbne. Vi mennesker stræber efter at blive guden i vores egen eksistens, fordi vi ikke har muligheden, for at kunne leve et liv uden regler eller normer, som vores samfund er bygget op på. Når man spiller GTA, træder man ind i en parallelverden hvor, regler som at tage til tandlæge hver fjerde uge, jobs, skole og det at lytte til, hvad ens forældre siger er fuldstændig ligegyldige. GTA er et åbent univers fyldt med urealistiske, uopnåelige og utilgængelige hverdagsoplevelser.

Filosofiske tanker
Jeg vil referere til en af mine absolut yndlingsfilosoffer, Jean Paul Sartre:

Vi kan ikke undslippe virkeligheden, vi bor allerede i den.

Meningen bag dette citat, er ikke nødvendigvis at kritisere folk, der spiller, men derimod prøve at forstå grunden til, at mange vælge at søge ind i computerspil, i stedet for at skulle tage stilling til alt der sker i ens hverdag. Det er nemmere at spille, end at skulle prøve at leve op til de uopnåelige krav og forventninger samfundet stiller.