Når du spiller Hay Day, er du en slags “landmand”. Spillet går nemlig ud på, at du skal passe din egen bondegård.
Du starter selvfølgelig i level 1, og skal derefter tjene erfaringspoint, for at komme i højere level. Der er uendeligt antal levels, så du har mange timers sjov.
På hvert level opnår man nye ting. Man opnår f.eks. nye maskiner, dyr, aktiviteter, pynt, marker osv. Hvis man kigger op i toppen, ved stjernen, ser man sit level tal. Man ser også, hvor mange point man skal have for at komme i nyt level. Hvis man klikker på stjernen, kan man se, hvad man opnår i næste niveau.
Man tjener penge ved at klare missioner, sælge varer i landevejsbutikken og sælge ting til handlende. Man kan bruge penge på f.eks. at opgradere sin gård, ved at købe nye ting til den. Man køber nye ting, ved kasseapparatet, i højre hjørne.
Jo højere level du kommer i, jo flere aktiviteter låser du op for. Aktiviteter kan f.eks. minen, båden osv. Minen ligger placeret nede i bunden af din gård. Den bliver låst op i level 24. Der kan du ved hjælp af bomber, TNT’er, skovle og hakker, samle guldmalm, sølvmalm, jernmalm, platinmalm og kul. Båden er ligesom mange andre aktiviteter et sted, med missioner, hvor du tjener erfaringspoint, penge og bådpoint.
I Hay Day har man mange dyr. Man har først mulighed for at få dyr, når man har købt deres bur. Man kan f.eks. få høns, der giver dig æg. Køer, der giver dig mælk. Grise, der giver dig bacon osv. Man skal huske at fodre dyrene, ellers giver de dig ingenting. Omkring level 20 kan man få kæledyr, som f.eks. hunde og katte.
For at klare sine missioner, er man nødt til at lave det missionerne har brug for. Det laver man i maskinerne. Man kan f.eks. have et bageri hvor man f.eks. kan lave brød, muffins og pizzaer. Man opnår også flere maskiner, jo højere level man kommer i.
Hay Day kan man forbinde med Facebook og Game Center. Derfra kan man få venner, der kan hjælpe hinanden. Ved at hjælpe andre, ikke nødvendigvis dine venner, kan man tjene kuponer. Kuponerne kan du bruge til at købe pynt, til din gård.
Hay Day får hele tiden opdateringer, f.eks. angående årstider, højtider osv. Hvis man tager udgangspunkt i Halloween, bliver gederne til hekse, hønsene til græskar, fårene til spøgelser osv. Rundt omkring på sin gård, kan man også se pynt, der ændrer udseende.
Hay Day, fås til IOS og Android Aldersgrænse: 4+
Udvikler: Supercell
Pris: gratis (køb i app)
Sprog: fås på 22 forskellige sprog